Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Bjerghytter  > Längflue
 
 Opdateret 17-03-02  
Mattmark

Längflue    2870m

Längflue tjener i dag primært som hjørnesten i skicirkuset ovenfor Saas Fee Udgangspunkt for bestigning af Alphubel og Allalinhorn.
Pasovergange: Over Alphubeljoch (3782m) til Täschalp og Täsch.
Bygget: 1939
Kapacitet: 128 personer
Vinterrum: Ja, altid åbent
Ejer: Privat
Telefon: +41 (027) 957 21 32
Tilgang fra Saas Fee: Fra Saas Fee er det selvfølgelig nemmest at tage svævebanen via Spielboden til topstationen fem minutter fra hytten. Men man kan også stadig gå op: Fra Saas Fee (1803m) følger man en af vejene til bunden af dalen nær Feegletscherens gamle frontmoræne. Man går venstre om den sø som den tilbagetrukne gletscher har efterladt sig, og stiger i zigzag op over græshænget mod Gletscheralp (2130m) og videre til bjergbanens mellemstation Spielboden (2447m), 2 timer. Man følger vejen op til klippevæggen Längflue, som splitter Feegletscheren i to dele og skærmer Gletscheralp mod islaviner ovenfra. Klippevæggen bestiges ved at vejen er sprængt ind i klippen fra venstre mod højre, og man når således den brede ryg på toppen af klippen. Nu stiger man op over denne bjergryg mellem klipper og moræneblokke, og når således topstationen og hytten, 1 time. Ialt 3 timer fra Saas Fee, 2 timer i nedstigning.


Interne links:

Hytteindex
Guide Alphubel
Guide Feechopf
Guide Allalinhorn
Eksterne links:

Turistinformation Saastal