Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Bjerghytter  > Riffelseehütte
 
 Uploaded 30-04-07  

Riffelseehütte    2293m

Udgangspunkt for bestigning af Wurmtaler Kopf og Seekogel.
Pasovergange: Over Wurmtaler Joch (3119m) til Kaunertal.
Bygget: 1939
Kapacitet: 59 personer
Vinterrum: Nej, hytten dog betjent dec.-apr.
Ejer: DAV sektion Frankfurt
Telefon: +43 (664) 3950 062
Tilgang fra Mittelberg: Fra Mittelberg (1740m) fører en sti gennem skoven mellem Pitze og Taschachtal og frem til Taschachbach, der krydses på en bro, hvorfra en grusvej fører op til Taschachalm, 1796m, ¼ time. Hertil også på 10 min. fra parkeringspladsen ved Pitzexpress' dalstation. Nu følger man en grusvej frem til Seebach, og umiddelbart før denne fører en anden grusvej til højre, og krydser Seebach højere oppe. Man stiger op ad den øvre grusvej og kommer kort efter Seebach til en gammel morænevold med vejviser, ca. 1940m, ½ time. Her går den markerede vandresti fra til venstre, og man følger denne, der længere oppe atter fører tilbage til Seebach og langs bækken op til Riffelsee, 2234m, 1 time. Her krydser man Seebach og krydser over til Riffelseehütte på ca. 10 min. Ialt 2 timer fra Mittelberg, 1½ time i nedstigning.

Tilgang fra Mandarfen: Fra Riffelseebanens dalstation i Mandarfen (1675m) krydser man Pitze og følger vejen på den anden bred ca. 400m mod N, ¼ time. Her går den markerede vandresti fra, og fører i snævre serpentiner direkte op over bjergsiden mod Riffelsee. Halvvejs oppe bliver stejlheden mindre, og stien fortsætter op gennem den ikke særlig udprægede Hirschtal. Umiddelbart før pashøjden drejer stien til venstre, passerer under en skilift og kommer så frem til bjergstationen for Riffelseebahn, 2291m, 2 timer. Herfra fører en grusvej mod S, passerer nedenfor Muttenkopfs W-væg og frem til Riffelseehütte, som man først ser i sidste øjeblik, ¼ time. Ialt 2½ time fra Mandarfen, 1½ time i nedstigning.

Tilgang fra Riffelseebahn: Fra bjergstationen på Riffelseebahn (2291m) fører en grusvej mod S, passerer nedenfor Muttenkopfs W-væg og frem til Riffelseehütte, som man først ser i sidste øjeblik. ¼ time i hver retning.



Interne links:

Hytteindex
Guide Brandkogel
Guide Wurmtaler Kopf
Guide Seekogel
Guide Muttenkopf
Eksterne links:

Riffelseehütte
Turistinformation Pitztal
Riffelseebahn