Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Bjerghytter  > Cabane de Tracuit
 
 Uploaded 13-03-04  
Klatring på Rothorngrat, Zinalrothorn

Cabane de Tracuit    3256m

Cabane de Tracuit med Garde de Bordon og Becs de Bosson i baggrunden Udgangspunkt for bestigning af Bishorn, Weisshorn og Diablons.
Pasovergange: Over Mergasch (3549m) til Turtmanntal og evt. videre til Mattertal.
Bygget: 1929
Kapacitet: 140 personer
Vinterrum: Ja, altid åbent
Ejer: SAC sektion Chaussy
Telefon: +41 (027) 475 15 00
Tilgang fra Zinal: Fra den sydlige ende af Zinal, 1675m, følger man asfaltvejen op mod øst mellem de nye etagebyggerier. Asfaltvejen bliver til en grusvej og senere en sti der fører stejlt op over græshængene mod øst til hytterne ved Le Chiesso og videre op til Combautanna, 2578m, 2 timer. Den fine sti fortsætter op til Col de Tracuit, 3250m, uden muligheder for at tage fejl, 2 timer. Fra Col de Tracuit er der kun få meter til hytten. Ialt 4 timer fra Zinal, 2½ time i nedstigning.

Tilgang fra Turtmannhütte: Fra Turtmannhütte, 2519m, fører en sti op til foden af Barrwang, en stejl klippevæg ved Brunegggletschers munding. Stien fører op gennem en tydelig couloir i væggen og op i en lille morænedal ovenfor. Man lader stien mod Bruneggjoch ligge til venstre og stiger i stedet ud på Brunegggletscher, 1 time. Man krydser gletscheren mod S frem til foden af den tydelige klipperibbe der kommer ned fra den lille sadel Mergasch, 3549m, 1½ time. Man følger nu denne ribbe i scrambling og let klatring op til sadlen, 1 time. Fra sadlen stiger man ud på Turtmanngletscher og krydser denne stik vest til Cabane de Tracuit, 1 time. Ialt 4½ time i opstigning, 3½ time i nedstigning.
Variant: Under gode forhold kan man i stedet krydse Brunegggletscher til Adlerflüe og herefter krydse Turtmanngletscher i ca. 2800m, inden man stiger langs den vestlige gletscherkant op til hytten. Denne variant kan spare op til en time, men passagen forbi Adlerflüe er ikke uproblematisk.



Interne links:

Hytteindex
Guide Bishorn
Guide Weisshorn
Guide Diablons
Eksterne links:

Cabane de Tracuit
SAC bjerghytter
Turistinformation Zinal
Turistinformation Turtmanntal