|
Udgangspunkt for bestigning af Fletschhorn, Lagginhorn og Weissmies. Pasovergange: Ingen praktisk anvendelige pasovergange. Bygget: 1925 og 1961 Kapacitet: 138 personer Vinterrum: Aflåst, nøgle fås hos Armin Anthamatten, Haus Weissmies, Saas Grund Ejer: SAC sektion Olten Telefon: +41 (027) 957 25 54 |
Tilgang fra Saas Grund/Kreuzboden:
Fra den nordlige del af Saas Grund (1559m), lige bag dalstationen for Hohsaasbanen, fører en udmærket vej i serpentiner op gennem skoven. Vejen er ikke til at tage fejl af og fører i behagelig stigning forbi Zer Engi og Tewald frem til Trift (2072m) 1 time. Kort før denne landsby bliver stationen i Kreuzboden synlig, og en god sti fører herop på 45 min. Fra Kreuzboden (2397m) kan man se resten af vejen op til hytten. En god sti fører op, først langs med en skilift, og videre i zigzag op over den gamle moræne til hytten, 45 min. Ialt 2½ time fra Saas Grund, i nedstigning 1½ time.
Tilgang fra Hohsaas: Fra Hohsaas (3098m, kabinebane fra Saas Grund) fører en god sti ned til Hohlaubgletscherens sydlige sidemoræne, og videre ned over denne til hytten, 30 min. Der er endvidere overnatningsmulighed på hotellet ved Hohsaas. |
Hytteindex Guide Weissmies Guide Lagginhorn |
Weissmieshütte Bergstation Hohsaas Turistinformation Saastal SAC bjerghytter |