Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Guide  >  Index 
> Monte Moro
 Uploaded 01-06-02  Printer version   
Roccia Nera
 
Monte Moro
2985m
Monte Moro er i lighed med Joderhorn et temmelig uanseligt bjerg og mest kendt fordi det nærliggende pas Monte Moro-Pass, benyttet gennem århundreder, er blevet opkaldt efter dette bjerg. Der er fra toppen en fortrinlig udsigt mod Monte Rosa, omend den ikke helt kan måle sig med udsigten fra Joderhorn.
Joderhorn og Monte Moro set fra Klein Allalin.
Joderhorn og Monte Moro set fra Klein Allalin (NW).
Foto © Jan Elleby
 
Kort over Monte Moro og nabobjerge.
Kort over Monte Moro og nabobjerge.
Kort © CH Landestopographie
 
  Bedste rute: W-graten fra Rifugio Città di Malnate
  Tilgang: Fra Mattmark 3 timer
  Andre bjerge:
Fra samme hytte kan med fordel bestiges Joderhorn. Ingen indlysende traverser
 
  Kort: Blad 1349 Monte Moro
  Fører: SAC Walliser Alpen bind 5
  Førstebestiger: Ukendt
 
W-graten fra Rifugio Città di Malnate via Uf de Galkernen.
  Gradering  L    Tidsforbrug under opstigning  45 min    Opstigning i højdemeter  175 hm     

  Den enkleste rute på Monte Moro, delvis ad en gammel smuglersti.

  Fra Rifugio Città di Malnate, 2810m, stiger man mod nordvest over grov blokmark til foden af Monte Moros sydflanke. Flanken er gennemskåret af et stejlt vægparti, der falder af mod venstre, og i den nederste del ser man nogle jernstivere, der minder om et gammelt lavineværn. Man stiger op til disse jernstivere og finder her en utydelig og lettere forfalden sti, der stejlt stiger op mod venstre gennem det stejle vægparti. Stien fører op til passet Uf de Galkernen, hvorfra en let blokgrat fører til toppen. Ialt 45 min. i opstigning, 30 min. i nedstigning.

 
E-graten fra Rifugio Città di Malnate.
  Gradering  WS    Tidsforbrug under opstigning  45 min    Opstigning i højdemeter  175 hm     

  En alternativ men ikke videre spændende rute.

  Fra Rifugio Città di Malnate, 2810m, stiger man mod nord op til det lille pas umiddelbart til venstre for den store Madonna på graten. Herefter følger man østgraten mod toppen. Et stejlere parti midtvejs byder på lettere klatring i ikke alt for fast klippe, men det sidste stykke til højeste punkt er let. Ialt 45 min. i opstigning.

 
Joderhorn og Monte Moro set fra Klein Allalin.
 

    W-graten
 
    E-graten

 
Kommentarer    Send en kommentar
Der findes ingen kommentarer for Monte Moro.
Fralæggelse af ansvar. De ovennævnte beskrivelser skal betragtes som en hjælp til at planlægge en bjergtur, men jeg kan ikke påtage mig noget ansvar for, at de nævnte beskrivelser afspejler de faktiske forhold som man vil finde på bjerget, ejheller kan jeg påtage mig noget ansvar for uheld, ulykker eller lignende som måtte opstå ved anvendelse af disse rutebeskrivelser. Enhver færdsel i bjergene er under ansvar af den enkelte, som også bør sørge for at have det relevante udstyr samt den nødvendige erfaring og indsigt til at kunne vurdere risici i den enkelte situation.
© Jan Elleby 2002