Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Guide  >  Index  > Parrotspitze
 
 Opdateret 21-01-03  
Roccia Nera

Parrotspitze    4432m

Parrotspitzes vestgrat set fra nær Lisjoch

Parrotspitzes vestgrat set fra nær Lisjoch (W).

Parrotspitze er et fint og elegant bjerg, der som den mest centrale top i Monte Rosa-massivet danner forbindelsen mellem de høje toppe i nord og de lavere toppe i syd. Set fra Seserjoch kan Parrotspitze godt minde om en miniudgave af Liskamm. Pudsigt nok blev Parrotspitzes vanskelige østflanke besteget som tilgang til Seserjoch før selve toppen blev besteget.

Førstebesteget: 1863 (W-graten)
Kort: Blad 1348 Zermatt
Fører: SAC Walliser Alpen bind 4

A) W-graten fra Rifugio Gnifetti via Lisjoch. 3 timer, WS, 821hm.
  Den mest naturlige vej til Parrotspitze er ved en gradvis opstigning fra den italienske side.
  Fra Rifugio Gnifetti (3611m) stiger man mod øst ned på det store firnfelt og stiger her mod nord. Man fortsætter i samme retning ud på Ghiacciaio del Lis og passerer først Piramide Vincent og senere Balmenhorn venstre om (W). Ovenfor Balmenhorn lader man ruten til Lisjochs laveste punkt ligge til venstre, og holder i stedet mere mod NE og stiger op i en lille sadel i Ludwigshöhes NW-grat (4246m), 2 timer. Herfra sætter man kurs mod øst, i retning af et lille klippeparti i Parrotspitzes vestgrat. Man holder højre om dette klippeparti og når op på vestgraten umiddelbart bag klippepartiet. Herfra ad den elegante og smalle snegrat til toppen af Parrotspitze, 45 min. Ialt 3 timer i opstigning, 2 timer i nedstigning.
Varianter: Med udgangspunkt i Balmenhornbiwak kan ruten og tiden forkortes til det halve; ved overskridning fra Ludwigshöhe via Piodejoch kan turen gøres på en god halv time.

B) NE-graten fra Capanna Regina Margherita via Seserjoch. 1 time, WS, 136hm.
  Den hurtigste rute til Parrotspitze udgår fra Margheritahytten og bestiges nogenlunde lige hyppigt i begge retninger som led i en overskridning af et antal Monte Rosa-toppe.
  Fra Capanna Regina Margherita på toppen af Signalkuppe, 4554m, stiger man ned over den stejle sydvestflanke til Seserjoch, 4296m, ½ time. Herfra stiger man op over den brede sneryg, stiger venstre om en gigantisk klippeblok og følger herfra en smal og eksponeret snegrat til toppen, ½ time. Ialt 1 time fra Capanna Regina Margherita, 1½ time i modsat retning.

Parrotspitze set fra nær Lisjoch

Interne links:

Capanna Regina Margherita
Balmenhornbiwak
Bjerghytter
Bjergbestigning i Mattertal
Generel information om Mattertal
Egen bestigning af Parrotspitze
Eksterne links:

Turistinformation Zermatt
Zermatt webcams