Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Guide  >  Index  > Roccia Nera
 
 Uploaded 26-01-03  
Roccia Nera

Roccia Nera    4075m

Roccia Nera med de øvrige Breithorn-toppe i baggrunden, set fra Pollux

Roccia Nera med de øvrige Breithorn-toppe i baggrunden, set fra Pollux (SE).

Roccia Nera er af Breithorns fem toppe den, som hæver sig mindst over grænsegraten, men Roccia Nera danner samtidig den abrupte afslutning af Breithornmassivets 2,5 km lange bjergkam, der her falder af mod Schwarztor i en stejl og dyster klippevæg, der har givet passet sit navn. I Schweiz er Roccia Nera også kendt under navnet Schwarzfluh.

Førstebesteget: ukendt
Kort: Blad 1348 Zermatt
Fører: SAC Walliser Alpen bind 4

A) SW-flanken fra Rifugio Teodulo via Breithornpass. 3½ time, WS, 40°, 758hm.
  Denne rute er afgjort den mest benyttede rute på Roccia Nera, samt det mest velegnede sted at starte en overskridning af Breithornmassivet.
  Fra Rifugio Teodulo, 3317m, stiger man op over skipisterne mod syd, passerer nedenom Testa Grigia og fortsætter herefter mod SE og E over Plateau Rosa op til Breithornplateau, ca. 3800m, 1½ time. Her krydser man skitrækket mellem Klein Matterhorn og Gobba di Rollin og møder her hovedsporet fra Klein Matterhorn mod Breithorn. Man foretager en kort travers til Breithornpass og stiger så mod ENE ned over Grande Ghiacciaio di Verra til en højde af ca. 3750m. Man passerer nedenom Breithorn C's SSW-sporn og fortsætter herefter i østlig retning mod Breithornzwilling. Man når op i ca. 3850m højde og holder herefter højden under Breithorn E og Breithornzwilling. Umiddelbart før man når frem til bivuakhytten Rossi e Volante på Roccia Neras SW-udløber stiger man skråt op over SW-flanken mod Roccia Nera. Flanken hælder ca 40° men er normalt uden spalter. Når man nærmer sig graten gør man klogt i at holde sig godt under gratkanten idet vægterne her ofte er enorme. Man følger herefter snegraten resten af vejen til Roccia Nera, 2 timer. Man bør afholde sig fra at stige op på højeste punkt med mindre man har sikret sig at det ikke er en vægte; toppen af Roccia Nera er afbildet øverst til højre på denne side. Ialt 3½ time fra Rifugio Teodulo, 2½ time i nedstigning.
Variant: Denne rute kan selvfølgelig også bestiges med udgangspunkt i Klein Matterhorn, hvilket forkorter tidsforbruget med en god time.

B) SW-graten fra Rifugio Mezzalama. 4½ time, WS, 40°, 1071hm.
  Hvis man fra Italien ønsker at bestige Roccia Nera eller Pollux vil man som oftest tage udgangspunkt i Rifugio Mezzalama.
  Fra Rifugio Mezzalama, 3004m, følger man en lille utydelig sti mod N frem til Grande Ghiacciaio di Verra, som man stiger ud på hvor det er lettest. Vel ude på gletscheren stiger man mod N, senere NE og sætter kurs i retning af Roccia Nera. Man når således op på et bredt gletscherbånd, der som en art rampe stiger op mellem adskillige spaltezoner til Zwillingsjoch. Man følger dette gletscherbånd op til ca. 3500m hvor man forlader det mod venstre (N) for gennem et opspaltet parti mellem to klippeøer at nå op på gletscherens øverste plateau under Schwarztor. Nu fortsætter man mod nord i retning af Roccia Neras sydvestlige klippeudløber, som man bestiger ad sneen på dens højre side, og på toppen af hvilken bivuakhytten Rossi e Volante er bygget, 3750m, 3½ time. Fra bivuakhytten stiger man direkte op over SW-flanken mod Roccia Nera. Flanken hælder ca 40° men er normalt uden spalter. Når man nærmer sig graten gør man klogt i at holde sig godt under gratkanten idet vægterne her ofte er enorme. Man følger herefter snegraten resten af vejen til Roccia Nera, 2 timer. Man bør afholde sig fra at stige op på højeste punkt med mindre man har sikret sig at det ikke er en vægte; toppen af Roccia Nera er afbildet øverst til højre på denne side. Ialt 4½ time fra Rifugio Mezzalama, 3 timer i nedstigning.

Roccia Nera med de øvrige Breithorn-toppe i baggrunden, set fra Pollux

Interne links:

Rifugio Teodulo
Bjerghytter
Bjergbestigning i Mattertal
Generel information om Mattertal
Egen bestigning af Roccia Nera
Eksterne links:

Rifugio Teodulo
Turistinformation Cervinia
Cervinia webcams
Turistinformation Zermatt
Zermatt webcams