|
Omend Sverige ikke var det land hvor jeg besteg mit første bjerg, så har Sverige haft en enorm betydning for mine første års udvikling inden for bjergsporten, idet jeg en årrække vandrede ugelange ture i Lappland og tit og ofte tog et bjerg med på vejen.
Det var dog i langt overvejende grad i 1980'erne at jeg tog til Lappland, for fra midt-firserne blev sommerens hovedferie flyttet fra Lappland til Alperne. Siden udgangen af 1990'erne har jeg atter vandret i Sverige, dog uden at bestige bjerge undervejs.
Højeste bjerg i Sverige er Kebnekaise, som jeg besteg i 1982, på hvilket tidspunkt det var 2110m højt.
|
Vandring i Sverige |
Dansk Bjergklub |