|
|
Hvad er en "blog"?
|
Torsdag, 19.10.00
|
Tja, pr. i morges havde jeg ingen anelse herom, men efter at have gennemlæst morgenavisen,
herunder Politikens computertillæg, blev jeg lidt klogere. Blog er en forkortelse for
Weblog, hvilket nærmest er at betragte som en webdagbog. Ifølge Politikens
definition: "En weblog er en slags netdagbog, typisk med korte og ofte humoristiske
betragtninger om et emne og et link eller to til en nyhedshistorie eller et bizart
eller interessant websted." I forhold til almindelige hjemmesider har en weblog ingen fast
dagsorden, hvilket gør den mere impulsiv, og der er således ingen grænser for
hvad man kan forvente at finde på en blog. Hvilket også vil gælde denne side!
Noterne her vil måske ikke nødvendigvis være at humoristisk tilsnit, men de
vil uden tvivl afspejle min egen holdning til emnerne. En blog kan enten oprettes som en del af
en almindelig hjemmeside (som denne), eller den kan lægges ud på en server, som har
specialiseret sig heri. Sidstnævnte giver den fordel at bloggen kan opdateres fra en
hvilken som helst computer med netadgang, til gengæld må man så acceptere en
bannerreklame idet servicen er gratis.
http://www.blogger.com
|
|