Blandt det meget informationsmateriale jeg modtog på UIAAs nys overståede generalforsamling var blandt andet det første nummer af Nepal Parbat, et tidsskrift fra Nepal Mountaineering Association. Ud over flere interessante artikler var der også trykt en liste over samtlige ekspeditioner i Nepal i forårssæsonen 2000. På en måde var det lidt forstemmende læsning. For ud af ialt 56 ekspeditioner koncentrerede sig 17 omkring Everest, 16 om øvrige 8000'ere samt 11 om Ama Dablam. Kun tolv ekspeditioner havde valgt at opsøge mere fredelige bjerge - heraf dog tre til Baruntse og tre til Pumori. Kun 16 bjerge har været efterspurgt, hvilket er en brøkdel af de bjerge som man kan opnå tilladelse til, og en forsvindende lille del af de tusindvis af bjerge der findes i Nepal. Jeg skal ikke her nedgøre Everest eller miskreditere den bedrift det er at bestige Everest eller en hvilkensomhelst anden 8000'er, men ret så ofte får jeg det indtryk at de fleste bestiger en 8000'er blot fordi den er - ja, en 8000'er, og hvis nu tilfældigvis bjerget havde været under 8000m ville det ikke være interessant, selv om hverken bjerget eller udfordringen bliver ringere derved. Eksempel er Gasherbrum IV i Pakistan jo en langt større udfordring (og efter min mening et langt smukkere bjerg) end nabobjerget Gasherbrum I, som tilfældigvis kryber over 8000m. For mange er det tilsyneladende vigtigere at kunne sole sig i andres beundring end at have en stor bjerg- og naturmæssig oplevelse. Men japanerne har åbenbart lettere ved at se prestigen i at bestige mere ukendte og måske flottere og sværere bjerge, idet sæsonens tre japanske ekspeditioner gik til Gyachung Kang, Ganesh II og Tilicho, og alle tre steder har de haft bjerget for dem selv!
http://www.nepalmountaineeringassociation.com Link ikke længere aktivt!