|
|
Elia - et eksistensialistisk spørgsmålstegn?
|
Lørdag, 28.10.00
|
I nu nogen tid har man arbejdet på den svenske kunstner Ingvar Cronhammar mystiske
skulptur Elia, som er ved at blive opført på en mark udenfor Herning. Eller skulle
man kalde det et monument? Elia er en stor kuppel i sort stål med 60 meter i diameter, og
med fire over tredive meter høje metalsøjler. Trapper fører fra de fire
verdenshjørner op til et lille podium på toppen af kuplen. Eller er det et alter?
Karakteristisk for et vellykket kunstværk er jo, at det i sig selv ikke forklarer alt,
men sætter en tankerække i gang hos beskueren. Og her er der rig mulighed for at
sætte tankerne i gang. Elia udfordrer elementerne, dels ved sin blotte
tilstedeværelse på den jyske hede, dels er det hensigten at de høje
metalsøjler skal tiltrække lyn under tordenvejr, og som om det ikke er nok vil en
otte meter høj ildsøjle blæse fra toppen af kuplen på uforudsigelige
tidspunkter. Man kan ikke undgå at spekulere over, hvorfor den er her. Og hvorfor er vi
her? Elia kan ikke undgå at blive et tilløbsstykke når kunstværket er
færdigt, og jeg ser frem til, selv at aflægge Elia et besøg på et
tidspunkt, helst en mørk og stormfuld nat.
http://www.elia.dk
|
|