Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 5. nov. 2000
 
Index    Dette tema 

  Danskere på vej mod Sydpolen Søndag, 05.11.00

To medlemmer af Dansk Bjergklub gør sig i disse dage klar til deres livs ekspedition, idet de som de første danskere vil forsøge at begive sig til Sydpolen for egen kraft og uden hjælp udefra. På ski, og hver trækkende en pulk på 120 kg vil de kæmpe sig fra kanten af det antarktiske kontinent de 1.200 km til Jordens geografiske bund, i 2800 meters højde. De to danskere, Kristian Joos og Gregers Gjersøe ligger i øjeblikket stand by i Punta Arenas på Sydamerikas sydspids og venter på godt flyvevejr, således at de med en Herkules kan blive fragtet ind til den amerikanske base Patriot Hill på Antarktis. Senere skal de med et mindre fly flyves ud til Herkules Inlet ved kysten, hvorfra eventyret for alvor skal tage sin begyndelse. Herefter var det planen at de ville vandre 20 km om dagen, således at de skulle kunne nå Sydpolen i løbet af 60 dage. Imidlertid var det deres mål at nå frem til nytår, men de har nu ligget i Punta Arenas i over en uge og ventet på bedre vejr, og efterhånden er det tvivlsomt om de kan nå frem til tiden. Når først de er fremme ved Sydpolen kan de dog rekvirere transport ud til kysten igen, og behøver derfor ikke bekymre sig om, også at skulle slæbe mad til udturen også. Kristian og Gregers har begge tidligere erfaring fra en skitur over Grønlands indlandsis, og på ekspeditionens hjemmeside kan man følge dem på deres vej.
http://www.sydpolen.dk