Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 7. nov. 2000
 
Index    Dette tema 

  USA vælger ny præsident - med mere Tirsdag, 07.11.00

I dag er det den længe ventede dag, hvor hele USA går tiil stemmeurnerne for at vælge landets kommende præsident. Men når man alligevel har folk på gaden er det nærliggende at ordne en del mere lokale afstemninger samtidig, og ud over præsidentvalget skal USAs indbyggere tage stilling til sammenlagt over 200 andre spørgsmål. Af disse vedrører fire en stillingtagen til bøsser og lesbiskes rettigheder i USA, og noget kunne tyde på at gammelkonservatismen er på fremmarch i denne moralens højborg. I Nebraska og Nevada er der stillet lovforslag om at ægteskab, partnerskab eller lignende ikke blot skal forbydes, men at tilsvarende pagter indgået i andre stater ikke vil være gældende i disse to stater. I Nebraska vil udfaldet være noget usikkert, idet modstanden mod denne regel i kampagneperioden er steget til 45%, hvorimod resultatet i Nevada sandsynligvis bliver en vedtagelse, idet Mormonkirken har pumpet mange penge i en kampagne for loven. I Oregon går man endnu videre, idet man vil forbyde enhver positiv eller sågar neutral og objektiv omtale af homoseksualitet i skole og college, og man kan her spørge sig selv om det herefter vil være muligt at gennemføre en dækkende seksual- og præventionsundervisning. Eneste lyspunkt kommer fra Maine, hvor et lovforslag vil tilføje seksuel orientering til de nugældende love mod religions-, oprindelses- og racediskrimination. Men Maine er også den eneste stat af de fire, hvor Demokraterne kan være rimelig sikre på et flertal.
http://www.glaad.org/org/publications/lines/index.html?record=2560 Link ikke længere aktivt!