Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 8. nov. 2000
 
Index    Dette tema 

  Ingen adgang på Soul's Cellar Onsdag, 08.11.00

På den senere tid har jeg nærmest været fast gæst på Souls's Cellar, en bar/café på Vestergade i det indre København. Jeg har altid følt mig godt tilpas her da der er en god stemning, en DJ som spiller en fornuftig blanding af r&b og hiphop, og fordi jeg har betragtet det som et fordomsfrit sted hvor der er adgang for alle uafhængigt af observans, hudfarve og andet. Indtil i går. Efter en sen middag i byen ville jeg lige have en gå-hjem bajer på Soul's, men blev kort og godt afvist ved indgangen, da man mente jeg ikke opfyldte dresscoden. Og det blot fordi der stod Converse på mine bukser og ikke Blend, Iceman eller et andet varemærke. Jeg har godt nok været på Soul's mange gange før, og også i de bukser, og jeg har dog med tiden også lagt en pæn skilling i deres kasse (øllerne er ikke specielt billige), men mine penge er tilsyneladende ikke gode nok længere. Jeg overvejede seriøst at løse problemet ved at smide bukserne, men lidt pli har man da stadigvæk. Men med det udbud af barer der findes i Pisserenden i København skal det ikke være problem at få en pils et andet sted.
http://www.aok.dk