|
|
Lene Gammelgaard i KRONSJ
|
Søndag, 19.11.00
|
I denne søndags udgave af programmet KRONSJ på P3 var det Lene Gammelgaard som sad
i den varme stol. Jurist, psykoterapeut, foredragsholder med videre, og altså også
bjergbestiger, idet hun i 1996 var første danske kvinde på Everest, som deltager
på en kommerciel ekspedition. Og det har altid været til overraskelse for mange,
idet Lene ikke havde nogen kendt karriere indenfor bjergsporten forinden. Op til ekspeditionen
forlød det blandt andet at hun havde været på Montblanc i Alperne og Island
Peak i Nepal, men det at have "været på" et bjerg betyder jo kun at man har gjort et
forsøg på den nævnte top. Men serveret for medierne lægger det jo grund
for en ganske anden fortolkning. Lene har ganske vist medgået at hun ikke har været
på toppen af Island Peak, men at det skyldtes at hun måtte vende om, da hun havde
glemt sit kompas. Men at glemme sit kompas på en bjergtur tyder netop på manglende
rutine, omend ruten på Island Peak (som jeg besteg i 1990) er temmelig indlysende og af en
beskaffenhed hvor hverken kort eller kompas er nødvendigt. Ligeså blev Lene i sin
tid 'berømt' i Chamonix, da det trods tre forsøg ikke var lykkedes hende at
bestige Montblanc. Men en forklaring på dette misforhold mellem udlæg af fakta kunne
anes i dagens interview, idet Lene blev foreholdt en temmelig nedsablende kritik af hendes
kommende bog, citeret fra Berlingskes boganmelder. Men Lene mente det var en fremragende kritik,
og herved er vi nok ved at nærme os sagens kerne, idet Lene jo er en udpræget
optimist som forsøger at få det bedste ud af alting, ikke bare for hende selv, men
også i de kurser hun afholder. Kan det mon ikke tænkes at det er denne optimisme som
gør det nemt for hende at 'pynte' på resultatet så det fremstår bedst
muligt? Det var dog formildende at høre hendes udtalelse om at det mere var oplevelsen
ved bjergbestigningen end præstationen som sådan, som betød noget for hende,
men man kan
så blot undre sig over at hun kun sporadisk har været i bjergene siden. Den
ægte bjergbestiger kan nemlig godt forstå at værdsætte et
bestigningsforsøg, uanset om toppen nås eller ej, og man behøver derfor
ikke føre sig frem med misvisende informationer. Og en bestigning af Everest er en enorm
præstation, uanset på hvilken måde den har fundet sted.
|
|