Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 20. nov. 2000
 
Index    Dette tema 

  Pentium 4 nu på markedet Mandag, 20.11.00

Den længe ventede fjerde generation af Intels Pentium processor er i dag blevet sendt på markedet. På Comdex messen i Las Vegas, USAs største computermesse demonstrerede Intel sin nye processor som er mere end blot en opdatering af den gamle Pentium 3. Hastigheden er således sat væsentligt op på alle felter: selve processorhastigheden starter på 1,4 GHz og det forventes at de 2 GHz nås indenfor et år. Bundkorthastigheden er blevet sat op til 400MHz, hvilket er ikke mindre end en tredobling af Pentium 3's formåen. Den nye processor byder på en væsentlig forbedring af mulighederne til grafik- og multimediebrug, og med en såkaldt netburst-teknologi skulle det sågar være muligt at sende 3D grafik over internettet uden at det kræver ekstra båndbredde. Men alle disse kræfter kræver også sit af modtageren, da man skal have et specielt bundkort (Intel 850) for overhovedet at kunne bruge processoren. Prismæssigt er Pentium 4 sat til en engrospris fra $ 644,-, og så kommer bundkortet oveni. Og så har jeg slet ikke nævnt de danske skatter og afgifter!
http://www.intel.com/home/pentium4/ Link ikke længere aktivt!