Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 30. nov. 2000
 
Index    Dette tema 

  En ægte Iceman Torsdag, 30.11.00

Den amerikanske magiker David Blaine kan om nogen blive betragtet som en kold fyr med is i maven. I mandags lod han sig fryse inde i en stor isblok på Times Square, med den hensigt at blive den som har ladet sig fryse inde i længst tid - og overlevet. David har været lukket inde mellem to isblokke, og bortset fra støvler og et par bukser har han været nøgen, uden nogen kontakt med omverdenen. Kun to slanger har forsynet ham med vand og luft, og et kateter har ledt hans urin ud, og af sikkerhedsmæssige årsager har hans puls og blodtryk været overvåget så man om nødvendigt har kunnet afbryde forsøget. Klokken fem i morges blev han lukket ud, godt nedkølet, men stadig i live. Det skal nok tilføjes at selv om han har været lukket inde mellem to isblokke har kuldepåvirkningen, takket være et lille lag stillestående luft mellem isen og hans krop, ikke været så intens som hvis han havde ligget på isen eller opholdt sig i vand af samme temperatur. Alligevel skal man vist være mere end almindeligt koldblodig hvis man måtte ønske at gøre David Blaine kunsten efter!
http://www.davidblaine.com