Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 3. dec. 2000
 
Index    Dette tema 

  Dennis Jensen - igen igen Søndag, 03.12.00

Spartaløberen Dennis Jensen fortsætter sit triumftog ad de danske løbebaner. Efter indenfor de seneste fem uger at vinde både DM i lang cross og NM i cross samt sætte dansk rekord på 10 km landevej, kunne han i dag føje endnu en sejr til sin perlerække af bedrifter, da han vandt den korte cross i Puma Cell Cup, den tidligere danske vintercupturnering. 11 minutter og 33 sekunder var nok for Dennis til at afgøre løbet, mens Carsten Jørgensen måtte se sig forvist til en andenplads, 10 sekunder senere og skarpt forfulgt af Steen Walther, en anden Spartaløber, som tilsyneladende samler på trediepladser (Eremitageløbet og DM i lang cross). Men selv om Dennis Jensen nok p.t. er landets bedste løber er der ikke mange primadonnanykker over ham. Han dukker stadig fast op på det nedslidte Østerbro Stadion for at træne sammen med drengene, og er altid frisk på en sludder med sine gamle træningskammerater, ligesom i gamle dage. Men atletikklubben Sparta er jo ikke blot for eliten men også for motionisten, idet Sparta som bekendt hver lørdag har gratis fællestræning til Wonderful Copenhagen Marathon.
http://www.sparta.dk