Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 4. dec. 2000
 
Index    Dette tema 

  Vedholdende rygter om Matrix II Mandag, 04.12.00

Da The Matrix forrige år for første gang rullede over de danske lærreder var det en revolutionerende ny film som satte nye grænser for, hvad der var muligt med computeranimation. Imponerende visuelle effekter og et plot så intelligent at man, selv efter at have set filmen en halv snes gange, fortsat falder over detaljer som kræver en nærmere undersøgelse. Og sjældent har man set en film som i den grad har lagt op til at der ville komme en efterfølger, idet modstandskampen mod Matrix end ikke er begyndt. Neo er jo kun lige blevet unplugged fra Matrix og har vist sig som den ene som skal lede kampen, selve kampen har vi fortsat til gode. Men i formiddagens udgave af Strax forlød der rygter om at det var besluttet at indspille en toer, at den kvindelige hovedperson allerede havde takket ja til tilbuddet om at spille med, og at det var hensigten at filmen skulle komme på gaden allerede næste år. På The Matrix' officielle hjemmeside er der dog intet nyt om at en toer skulle være på vej, men det er en side som man nok gør klogt i at holde øje med, om ikke andet så for at søge at knække koden til Matrix som også ligger på siden.
http://www.whatisthematrix.com/ Link ikke længere aktivt!