|
|
Afrikansk kulturuge i København
|
Lørdag, 20.01.01
|
Meget apropos tirsdagens klumme
om Afrika begynder i dag en kulturuge i København om
afrikansk kultur, som bliver arrangeret af foreningen Dapamda eller Danmarks Afrikanske
Kulturforening, en interessegruppe til formidling af venskabelige og kulturelle kontakter mellem
Danmark og Afrika, focuseret på Ghana, Zimbabwe og Uganda. Kulturugen, som rent faktisk
varer to uger viser mange facetter af den afrikanske kultur: søndag er der en afrikansk
frisørkonkurrence i disciplinen fletninger, torsdag er der et møde med Afrika i
ord, dans, billeder og mad, og senere følger en workshop for børn,
filmforevisning, et seminar om globaliseringen af den afrikanske kultur, og det hele sluttes af
med uddeling af Afrikakulturprisen 2001 med levende musik og modeshow. Hele arrangementet
støttes af bl.a. Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og
Indenrigsministeriet, og et udførligt program kan ses på Dapamdas hjemmeside.
På siden finder man også en generel checkliste med informationer hvis man selv
agter at rejse til Afrika, ligesom der er en hel sektion med praktiske oplysninger om Ghana, et
ganske fornuftigt tiltag da den officielle ghanesiske hjemmeside ikke er blevet opdateret i
to-tre år.
http://www.djembe.dk/dapamda/
Link ikke længere aktivt!
Send kommentar til blog@viaalpina.dk.
|
|