Navigation: Quicklink    
Start  >  Blog 
> 21. jan. 2001
 
Index    Dette tema 

  E-mail med afleveringsattest Søndag, 21.01.01

Når man sender en mail må man gå ud fra at den når frem til modtageren, hvis ikke, kan man regne med, meget hurtigt at få at vide at mailen ikke har kunnet afleveres. Men det har hidtil kun drejet sig om, hvorvidt mailen har kunnet afleveres hos modtagerens mailserver, men ikke om, hvorvidt mailen nogensinde bliver hentet ned eller åbnet. Det er der nu imidlertid råd for, idet firmaet iTraceYou.com har åbnet en tjeneste hvor man kan holde øje med, om de mails man sender ud nu også bliver læst, eller i hvert fald hentet ned. Teknisk fungerer det således at tjenesten anbringer et lille usynligt billede, en såkaldt webbug, i mailen, og som lagres på iTraceYou's server. Når mailen så åbnes hentes billedet fra serveren, og man kan herefter aflæse, hvornår mailen er blevet åbnet. Firmaet melder dog ikke noget om, hvorvidt computere som har spærring for cookies vil acceptere disse mails, og herudover er der også et andet sikkerhedsmæssigt spørgsmål, nemlig at hvis man kan lægge en sådan webbug ind i en almindelig mail, mon så ikke også man kan forklæde en virus som en webbug?
http://www.itraceyou.com/ Link ikke længere aktivt!

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.