|
|
DM i røg
|
Mandag, 29.01.01
|
Så er det atter ved at være tid til Danmarksmesterskabet i at være langsomst,
nemlig mesterskabet i Langtidspiberygning. Seancen finder sted søndag den 18. marts i
Idrætshuset, og som sædvanlig kan man forvente at finde mange rygeglade mennesker i
huset den dag. Selv om der kan siges meget skidt om tobaksrygning er der nu alligevel en forskel
mellem en god pibe tobak og så de så udbredte ligkistesøm. Hvor jeg som
oftest forbinder cigaretterne med hektik og stress er der i stedet noget fredsommeligt over en
pibe. Livet er jo som en pibe, siges det. Du er nødt til at bakke på den ind
imellem for at holde den i live, men ryger du den for kraftigt risikerer du at brænde den
af. På samme måde i det virkelige liv. Sørger man for at leve og få
oplevelser i livet får man et langt og rigt liv, og tager du et regelmæssigt bak kan
du også holde liv i piben i lang tid. Og det er ganske simpelt det det drejer sig om ved
det kommende DM. I år skal der ryges på en Stanwell pibe, model Dublin, og tobakken
er som vanligt Sweet Dublin. Deltagerafgiften er 350,- kr, og tilmeldingsfristen er 17. februar
til Nordisk Tobakskollegium.
http://www.n-t.dk/dm.html
Link ikke længere aktivt!
Send kommentar til blog@viaalpina.dk.
|
|