|
|
Telefoner for millioner
|
Torsdag, 08.02.01
|
De tider er efterhånden forbi hvor man kan købe mobiltelefoner til næsten ingen penge. Men i
nærmeste fremtid får man mulighed for at købe, om ikke en mobil telefon, så dog en andel af en
af Danmarks mest betydende producent af mobile telefoner. Og det er ikke massevarer vi taler om,
men de højt avancerede satellittelefoner fra Thrane & Thrane. Efter at Per, den ene af
Thranerne, fløj fra reden i 1998 har der været en vis debat om, hvad Per agtede at bruge sin
47,5% ejerandel af firmaet til. Men nu er det vist, at han agter at sælge til en ny kreds af
investorer. Og det er ikke småting vi taler om, for med en omsætning nær den halve milliard, et
overskud på 35 millioner og en betragtelig eksportandel kan der ikke undgå at blive rift om
aktierne. Den anden Thrane, direktør Lars Thrane vil dog fortsat beholde størsteparten af sin
tilsvarende aktiemængde, og hvorfor skulle han sælge? Lars er lynende intelligent, og så længe
han ser positive tal på bundlinien er han ikke bange for at gå nye veje. Som da han sidste år
sponsorerede Thrane & Thrane Mountaineering Team på BigE-ekspeditionen til Mount Everest.
Det har ganske vist kostet 3-4 procent af overskuddet, men sammenholdt med hvad firmaet har fået
af presseomtale og goodwill har det helt sikkert været det værd. Og at deres telefoner holder
fik vi selv bevis på under Makalu ekspeditionen i 1997 hvor Thrane & Thrane velvilligt havde
stillet en satellittelefon til rådighed. Thrane & Thrane er en af de virksomheder man som
dansker kan være stolt af, og måske man selv burde købe en enkelt aktie eller to?
http://www.tt.dk
Send kommentar til blog@viaalpina.dk.
|
|