|
|
ISS-rumstationen udbygges
|
Mandag, 12.02.01
|
Det hidtil dyreste modul er nu blevet monteret på den internationale rumstation ISS.
Natten til i går blev det 15 ton tunge og 1,38 milliarder dollar dyre forskningsmodul
Destiny monteret i en kompliceret operation, der involverede både rumstationens faste
beboere og de astronuter som var sendt op med rumfærgen Atlantis. Med montagen af
forskningsmodulet er rumstationen nu det største rumfartøj der nogensinde har
kredset om vor planet, større end den aldersstegne russiske rumstation Mir, og på
de rette tidspunkter lige efter solnedgang vil det være muligt at se rumstationen med det
blotte øje her fra Jorden. Destiny er det første af ialt fem forskningsmoduler som
ISS skal udbygges med inden stationen er færdigbygget om fem år, men idet Destiny
skal udgøre det videnskabelige hjerte på stationen er det også det dyreste
modul. Når rumstationen er færdigudbygget vil den have en længde af 50 meter,
have et rumindhold svarende til to jumbojets, og veje ikke mindre end 112 ton. Efter den
vellykkede montage vil astronauterne nu montere en ny ankomstsluse og andet udstyr på
stationen inden de returnerer til Jorden.
http://www.spaceflight.nasa.gov/station
Send kommentar til blog@viaalpina.dk.
|
|