Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 15. feb. 2001
 
Index    Dette tema 

  Dennis Jensen nu på nettet Torsdag, 15.02.01

Spartaløberen Dennis Jensen har de senere år udviklet sig til måske Danmarks bedste løber. Danmarksrekordindehaver på både 5 og 10 km samt Danmarksmester i både kort og lang cross, er nogle af de præstationer han kan noteres for inden for nyere tid. Den hjemlige sandkasse er vel efterhånden ved at være for lille til ham, og han er naturligt nok blevet udtaget til at repræsentere de rød/hvide farver ved verdensmesterskabet i Edmonton i Canada til august. Takket være et samarbejde med motion-online.dk er det nu muligt at følge Dennis' træning frem til VM. Man kan på siden se både hans træningsdagbog, tempi ved de forskellige træningspas, skridtkadence, vægtning af de forskellige træningstyper i forhold til hinanden, og mange flere tekniske detaljer. Det er faktisk et lidt spændende projekt man derved har mulighed for at følge på nærmeste hold, og det er vel ikke utænkeligt at man som almindelig motionist kan blive inspireret til en ekstra tur rundt om søerne efter at have kigget i Dennis' træningsdagbog.
http://www.motion-online.dk/dennis/dennis.htm Link ikke længere aktivt!

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.