Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 25. feb. 2001
 
Index    Dette tema 

  Global opvarmning medfører bjergskred i Alperne Søndag, 25.02.01

Som omtalt i gårsdagens klumme er den evige sne og is på de høje bjergtoppe i troperne på hastig retræte, på grund af den globale opvarmning. Men også på de mere tempererede egnes bjerge er temperaturstigningen ved at slå igennem, som Politiken skriver i dag. Som følge heraf har EU har nedsat en arbejdsgruppe som skal overvåge temperaturudviklingen i bjergegnene og ændringen i zonerne med permafrost. I bjergene kan den svindende permafrost med tiden blive årsag til store bjergskred, hvilket især i de tætbefolkede Alper kan medføre store katastrofer. Et af de bjerge man overvåger er Murtel-Corvatsch bjerget ovenfor St. Moritz, hvor temperaturen i grunden i løbet af de sidste 15 år er steget med mellem en halv og en hel grad. Hvilket måske ikke lyder af så meget, men da den nuværende temperatur er minus to skal den tendens ikke fortsætte mange årtier til før den frosne jord under sneen begynder at tø, med risiko for store jordskred til følge. Andre steder som overvåges er Schilthorn ovenfor Mürren i Berner Oberland og Gandegg ovenfor Zermatt. Dr. Charles Harris fra Cardiff Universitets geologiske institut leder arbejdsgruppen, og han melder at Schweiz allerede nu har set en stigning i antallet af bjergskred, og man kan jo blot tænke på det store bjergskred som fandt sted ved Randa i foråret 1991. Her styrtede en hel bjergside sammen, og 50 millioner tons klippe afbrød såvel jernbane, landevej og flod. Hvis udviklen fortsætter med denne tendens kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at opgive hele landsbyer på grund af skredfaren.
http://www.pol.dk

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.