Det er forbudt ved lov for en landmand at sætte et skilt op ved indkørslen til sin gård, for at fortælle at han har egne produkter til salg. Men når det drejer sig om offentlige myndigheder eller reklamebureauer er der tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt geskæftige mennesker ønsker at gå, når det drejer sig om at forurene bybilledet blot for ussel mammons skyld. Det er nemlig ikke længere muligt at bevæge sig i byen uden at blive konfronteret med det ene mere højtråbende reklameskilt efter det andet. Store billboards på facaden af offentlige bygninger, lysende reklameskilte langs gader og veje, store reklamer på vægge og gulv i S-toget eller udenpå busserne, og senest reklamer som dækker stilladser over hele bygninger, er blevet et fast indslag i bybilledet. Men det massive reklameangreb holder ikke her. Det seneste skud på stammen er reklamecykler, en mobil plakatsøjle på hjul som er begyndt at køre rundt i København og Århus i et forsøg på at bringe reklamen ind i de mest skjulte afkroge. Hvad nytter det så at kommunen udskriver den ene arkitektkonkurrence efter den anden for at få input til flotte byggerier (som alligevel aldrig realiseres), når man på den anden side giver grønt lys for udbredelse af denne grimme reklamecancer. Så længe beslutningstagerne blot kan trække sig tilbage til deres fredsommelige og reklamefattige parcelhuskvarter helmer udviklingen nok ikke før luften over byen også er fyldt med reklameluftskibe ligesom i Blade Runner. Det er lige så man ønsker sig tilbage til dengang man blev budt velkommen til København af den flotte grafitti ved Hans Knudsens Plads og ikke de nuværende grimme, intetsigende billboards.

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.