|
|
Blev bjergbestigningens magi fortrængt af vor økonomiske velstand?
|
Mandag, 05.03.01
|
For blot halvtreds år siden tog det flere dage at komme fra Danmark til Zermatt eller andre af de vigtige bjergbyer i Alperne. Alligevel var det en periode, hvor bjergbestigningen i Alperne var præget af forsøg på at løse de sidste store problemer, førstebestigninger af bjergvægge som endnu ikke var besteget, eller ruter som hidtil havde været for vanskelige at bestige. Tanken om at tage til endnu fjernere bjerge var utænkelig og økonomisk urealisabel for de fleste. En flybillet til Kathmandu kostede 6.500 datidskroner og krævede en halv snes mellemlandinger eller flyskift. I dag er prisen lavere, og vores materielle velstand og den teknologiske udvikling har gjort at man nu kan tage til Alperne på en eftermiddag. Med de økonomiske muligheder og det højtudviklede udstyr vi har i dag er der intet til hinder for at vi kan udforske de mest fjerne afkroge af Alperne, såvel som Himalaya. Og alligevel søger vi i stedet som lemminger mod de få bjerge som er almindeligt kendt i offentligheden. Mangen førstegangs bjergbestiger drager til Chamonix for her at bestige "Europas højeste bjerg" Montblanc, og vil tilsyneladende hellere gå i gåsegang med 300 andre topaspiranter end opleve bjergenes storladne ro og fred. Tager man til Zermatt er der næsten hundrede bjerge man kan bestige, men de fleste sætter alligevel kursen mod Matterhorn eller Breithorn. Det giver ganske vist mere plads på de andre bjerge, men det er trist at konstatere at de mange muligheder, som vi i dag har for at bestige bjerge, ikke bliver udnyttet bedre. Men måske er det blevet for let? Når det for halvtreds år siden var en ekspedition i sig selv, blot det at drage til Alperne, havde man forinden gjort sit bedste for at forberede sig på de kommende strabadser i bjergene, og var dermed også indstillet på at søge eventyret, det ukendte. Dermed ikke være sagt at der ikke er nogen som træner til Alperne i dag, tværtimod har det tekniske niveau blandt danske klatrere aldrig været højere end i disse år. Men skylder vi ikke os selv, bare én gang, at vende blikket bort fra de mest eftertragtede bjerge og genopdage glæden ved de mindre frekventerede ruter? Dette være i hvert fald en opfordring her ved planlægningen af sommerens ture.
Send kommentar til blog@viaalpina.dk.
|
|