Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 6. mar. 2001
 
Index    Dette tema 

  Verdens højeste bro projekteres over Gorge du Trient Tirsdag, 06.03.01

Martigny i Schweiz er nok mest kendt for at være et af de vigtigste trafikale knudepunkter i Wallis, men byen har også mange andre attraktioner som er værd at nævne. En af disse er den snævne slugt Gorge du Trient, hvor der i den nederste del af slugten nær Vernayaz i lang tid har været anlagt en turiststi, hvor man på en balkon kan vandre ind i slugten med bedste udsyn til de lodrette klippevægge. Isklatre-aficionados vil også vide at der om vinteren gemmer sig nogle af regionens bedste isfald, omend de er lidt vanskeligt tilgængelige. Men dette er ikke nok, hvis det står til nogle driftige forretningsfolk. Man skal nemlig ikke nøjes med at være nede i slugten og kigge op, man skal også nyde udsigten oppefra og ned. Et selskab har således planer om at etablere en seværdighed kaldet "Granitpark", som i hovedsagen består i at bygge verdens højeste bro tværs over slugten, uden andet formål end at lokke turister til, som derefter kan gå i den ene turistfælde efter den anden, med souvenirbutikker og cafeer. Da der allerede er en vejbro som spænder over slugten er det vel lidt tvivlsomt, hvor meget merværdi der er ved en bro mere samme sted, få meter højere, og lokalbefolkningen i landsbyen Gueuroz er også kraftigt modstandere af broen, som bogstaveligt skal gå tværs over landsbyen. Granitpark-projektet forventes at finansiere byggeriet ved at sælge aktier i foretagendet på Internet, hvorfor man så kan undre sig over at deres hjemmeside har været nede i nogen tid nu. Mens modpartens side fungerer i bedste velgående.
http://www.granitpark.ch Link ikke længere aktivt!
http://le-village.ifrance.com/sauvonsgueur/ Link ikke længere aktivt!

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.