|
|
Gayded rundtur i Amsterdam zoo
|
Fredag, 09.03.01
|
Holland har altid været et liberalt land i sit syn på homoseksualitet, hvilket ikke bare skyldes at man har fundet ud af at der kan være penge i en større tolerance. Blandt de mange tilbud der findes i Amsterdam, er det nu også blevet muligt at komme på rundvisning i Artis Zoo og se at homoseksuelle tilbøjeligheder er lige så udbredt blandt dyr som blandt mennesker. Direktør Maarten Frankenhuis udtaler at det ikke skal betragtes som et pornografisk peepshow men som svarende til en alternativ naturudsendelse. Blandt seværdighederne kan nævnes flere unge tyre med præference for deres eget køn trods tilstedeværelsen af villige hunner, eller unge hangeder, som parrer sig med hinanden hvis de udstødes af familien, præcis som man kan opleve det på engelske kostskoler og i andre kvindefattige samfund. Herudover henter zooen eksempler hos delfiner, marsvin, flamingoer, chimpanser, gorillaer og elefanter, og i sidstnævnte tilfælde kan man nok forestille sig hvad snablen kan bruges til! Ifølge direktøren er de fleste gæster homoseksuelle og mødre med sønner, som netop er sprunget ud af skabet, men jeg tror nok den rundvisning også kunne tiltrække mange andre.
http://www.artiszoo.nl
Send kommentar til blog@viaalpina.dk.
|
|