Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 13. mar. 2001
 
Index    Dette tema 

  Rune Klausen vinder Lyhnes Langfærd Tirsdag, 13.03.01

Lyhnes Langfærd, hvad er det, vil nogen nok spørge, og hvem er Rune Klausen? Jo, initiativtagerne til Lyhnes Langfærd er orienteringsklubben "De hårdes klub" som først i 90'erne opstod som en fraktion af Ballerup Orienteringsklub, som ville focusere specielt på de lange eller hårde orienteringsløb og et marathon i ny og næ. I 1996 organiserede de for første gang deres eget langdistance orienteringsløb i Københavnsområdet, og siden har det været et fast indslag hvert år på den sidste søndag i februar. Min gamle klatremakker Per Lyhne var en af fyrene bag dette løb, og da han døde på Makalu samme år har klubben efterfølgende besluttet at tilegne løbet Per, således at det siden har heddet Lyhnes Langfærd. Løbet tog i år udgangspunkt på Carlsberg og tog den lange rundtur gennem Vesterbro, over Rådhuspladsen og Knippelsbro, gennem Amager Fælled og over Sjællandsbroen til Valbyparken. Herefter gennem Vestre Kirkegård og Søndermarken til målet ved Frederiksberg Slot. Og som jeg netop har fået bekræftet blev det Rune Klausen som vandt den lange færd. Jeg har tidligere løbet med Rune i Lyngby Orienteringsklub indtil han udvandrede til Ballerup, og vi har også besteget et par bjerge sammen i Urner Alpen og Bernina. Men Rune har for længst løbet fra mig hvad orienteringsløbet angår, og med hans træning taget i betragtning var dt kun fuld fortjent at han vandt løbet.
http://www.danbbs.dk/~redec/dhk/ (De Hårdes Klub) Link ikke længere aktivt!
http://www.danbbs.dk/~redek/dhk/llf2001.htm (Lyhnes Langfærd 2001) Link ikke længere aktivt!

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.