Vi har i Danmark en institution, som med lovgivernes velsignelse tyvstjæler en ottendedel af vores løn. Man får ganske vist lov at betale skatten med det samme, men den resterende del går der både halve og hele år, før man får lov at se igen - måske. For når denne instutition har siddet længe nok på pengekassen og scoret hvad der måtte være af rente- og likviditetsgevinster, så får vi allernådigst lov til at få en chance for at få vore penge tilbage. Men ikke uden sværdslag. Pengene kan kun udbetales i en begrænset periode, og kun efter behørig ansøgning på behørigt papir, afstemplet og ført til journal i andre, lige så sammenspiste institutioner. Og kun den der opfylder de mange krav der stilles for at få sine penge udbetalt, kan gøre sig håb om at se sine penge igen. Og hvis du ikke når at ansøge herom indenfor det tidsrum der er blevet dig bevilget, ja så fortaber du retten til dine egne penge, og denne institition stikker dem i sin egen lomme. Rent og skært tyveri med statens velsignelse. Det er nok på nuværende tidspunkt gået op for de fleste at der er feriekonto-instututionen jeg har under spiddet. For hvad er logikken i, som det er aktuelt for mig i øjeblikket, at jeg skal tvinges til at holde ferie i april måned, på et tidspunkt hvor der er højtryk på arbejdet, når både jeg og min arbejdsgiver vil have mest ud at at jeg rykkede ferien til juli eller august. Men gør jeg/vi det, fortaber jeg retten til både ferie og mine surt optjente feriepenge. Der er ikke noget at sige til, at man selv kan blive fristet til at blive lovbryder, når man ser hvordan statsinstitutionerne selv skalter og valter med den private ejendomsret.
http://www.feriekonto.dk

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.