I går aftes var jeg til snigpremiere på den nye omnimax-film Gigantiske grotter. En af mine venner havde skaffet et antal billetter og inviteret mig med, og tak for det. For når det er Greg MacGillivray som har instrueret ved man godt at det bliver lidt af en rutschebanetur i utilgængelige omgivelser, på samme måde som den Everest-film han drejede i 1996. I denne film besøger vi to store grottesystemer, dels en tørlagt grotte på kanten af Grand Canyon, dels en undervandsgrotte på Yucatan-halvøen i Mexico. Og som en slags bonus kommer vi ned i en 160 meter dyb gletscherbrønd på Grønlands indlandsis. Især de to sidstnævnte var meget fascinerende: isgrotten da det jo er noget man som bjergbestiger kan nikke genkendende til, en megaudgave af de gletscherspalter der findes i Alperne. Og fra den undersøiske grotte havde de nok nogle at de flotteste scener, hvor man ser dykkerne svømme gennem det krystalklare vand i den kunstigt oplyste grotte. Men uanset hvor flot filmen var, kunne den ikke undgå at virke lidt for amerikansk ind imellem. Især de gentagne gange hvor filmens hovedperson fortæller at hun gør det fordi hun søger efter nye uopdagede livsformer, som måske kan inspirere til ny medicin mod forskellige sygdomme. Gu' gør hun ej, hun gør det fordi hun synes det er fascinerende at bevæge sig i denne underjordiske verden; for hvis hun kun havde det medicinske aspekt ville hun nok blive siddende på laboratoriet og lade andre eventyrere samle prøverne til hende. Hun klatrer ned i grotterne for at få en fascinerende oplevelse, og dén har filmen formået at skildre så ganske udmærket. Filmen har Danmarkspremiere i Tycho Brahe Planetariet i dag.
         
http://www.tycho.dk
http://www.amazingcaves.com

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.