Forleden kunne jeg på det hjemlige Østerbro ikke undgå at bemærke at der i weekendens løb var blevet smadret flere af de store reklamestandere som står rundt omkring i byen. Bunker af glasskår på fortovet var resultatet af nattens udskejelser. Hærværk, vil være den naturlige tanke at tænke, sådan nogle vandaler burde have lov til, selv at rydde op efter sig, og i øvrigt betale skaden af egen lomme. Men så er det jeg tænker igen: Hvem er det egentlig som er hærværksmændene? Har vi overhovedet brug for alle disse råbende reklamer med deres skarpe lys? For ikke så mange år siden var det tilstrækkeligt med almindelige plakater, som kunne læses ved byens lys, men i dag er det mere reglen end undtagelsen at de selv lyser op som et andet fyrtårn, til trods for at der er masser af lys på stedet i forvejen. De ses på S-togs perronerne, hvor jeg er nødt til kigge til den anden side når jeg passerer forbi, for ikke at blive blændet. Eller når jeg løber ad Jagtvejen langs Fælledparken og er nødt til at løbe på cykelstien, da jeg på fortovet ikke kan se modgængerne på grund af det blændende reklameskilt. Natten er vor egen, siges det, men vi får ikke lov til at have den i fred for alle de geskæftige reklamekunstnere, som ikke skyr nogen midler for at påberåbe sig deres opmærksomhed. Så I derude som smadrer reklameskilte i nattens mulm og mørke: I har min fulde velsignelse til at fortsætte kampen mod dette lysskiltstyranni. Og lad os så bruge de kommende påskedage til at tage ud i naturen for at se, hvor flotte omgivelserne kan være uden kunstig belysning. God påske!

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.