Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 17. apr. 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Det var dén påske! Tirsdag, 17.04.01

Som man måske har bemærket, har min blog holdt påskeferie de foregående fem dage, da jeg har for en tid har forladt skærmens flimmer til fordel for naturens widescreen. Det betyder så også at jeg er gået glip af alle påskens festligheder, sild og snaps og alle gode sager på flaske. Men hvis jeg alligevel skulle få abstinenser efter påskehyggen, er det jo heldigt vi har websiden tucows.com. Her kan man få alt muligt udstyr til at påskepynte sin computerskærm. Var det ikke noget med et tema med et par nuttede, søde påskeharer som baggrundsbillede, æg som ikoner og vinduesrammer i søde pastelfarver? Eller hvad med en pauseskærm med farvefulde påskeæg? Eller musemarkører med nuttede kyllinger, æg og en nuttet påskehare? Eller er det rent faktisk sådan at man har fået mere end nok af påsken og ikke har lyst til at se én nuttet kylling når tømmermændene rejser videre? I så fald starter man blot programmet 'Kill 'em All, hvor masser af små nuttede påskeharer daler ned i små søde faldskærme. Og herefter er det blot at plaffe løs med maskingeværet eller bazookaen, for det gælder om at få ram på de små nuttede dyr inden de rammer jorden. Og i parentes kan det nævnes at det ikke gør den større forskel om man rammer påskeharen eller dens faldskærm, bortset fra at lydeffekterne er mere varierede hos en påskehare i frit fald uden faldskærm. Jo, det var dén påske!
http://uni-c.themes.tucows.com/feature/right.htm
http://www.modig.f2s.com

Send kommentar til blog@viaalpina.dk.