|
|
Politiet agterudsejlet ved Gumball Race
|
Onsdag, 02.05.01
|
Tilhængere af letkøbte, amerikanske B-actionfilm vil uden tvivl huske de gamle Trans Am-film fra slutningen af 70'erne, som herhjemme kom til at hedde 'Ud at køre med de skøre', og hvor filmenes eneste indhold var at køre tværs over USA fra New York til Los Angeles hurtigst muligt. Men denne fortidshistorie er nu blevet virkelighed, for i går blæste Gumball 3000-løbet tværs over Danmark med et massivt opbud af Porscher, Ferrarier, Maseratier og andre fuldblods racermaskiner. Det er jetsettet, som er ude og slå til søren på et seksdages race gennem Nordeuropa. Godt og vel hundrede biler deltager, og efter at have kørt i etaper fra London til Vilnius og videre til Sankt Petersborg, Helsinki, Stockholm og i forgårs aftes København. Om dagen får luksusøserne lov til at æde asfalt, og om natten står den på luksusfest i lange baner. Man kan selvfølgelig stille sig det spørgsmål, om førerne er i stand til at køre forsvarligt med hastigheder over 200 km/h efter at have deltaget i fester hver eneste nat og et sandsynligvis temmelig stort alkoholindtag undervejs. Men hva' - lad dog drengene more sig. Selv om der er udskrevet fartbøder i læssevis er der endnu ikke en enste af førerne som er taget for spirituskørsel. Og som politiinspektør Carl Horn fra Københavns Politi har udtalt: "Jeg syntes de var dygtige chauffører og opførte sig fint i min politikreds. Hvem ville ikke drømme om at komme med på sådan en tur." Han må vel tænke sit, når han i løbet af blot en time har set biler til en værdi af langt over en livsløn drøne forbi. Men kan man ikke køre med selv, kan man da i det mindste selv følge trop og indsnuse lidt af atmosfæren. Som da en af passagererne kom for sent til den videre færd og bilen var kørt. Hvorefter hun resolut prajede en taxa for at køre hende til Calais - se det er da en taxatur der vil noget.
http://www.gumball3000.com
Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.
|
|