I Egholms klumme i dagens Berlinger causerer Elisabeth Egholm om de mange genvordigheder der er ved at holde ferie. Bare forberedelsen: shorts kan ikke opdrives udenfor sæsonen, badedragten og bikinien passer ikke, sandalerne kan ikke bruges til både strandturen og cocktailpartiet, og solcreme og makeup truer med at sprænge alle sømmene i rejsetasken. Hvorefter hun ser tyve år tilbage til dengang økonomien 'kun' rakte til en Interrailbillet, en bæltetaske i vaskeskind og en spontan overnatning på et ungdomsherberg. Den glade tid sluttede med den første månedsløn, men alligevel ønsker hun sig ikke tilbage. Som hun skriver: "Det er, som om man med årene udvikler en særlig næse for god vin, en særlig ryg for en god madras og en særlig glæde ved god service, og ikke mindst et særligt behov for at være ordentligt udstyret med sin bagage." Men hvem siger at en god flaske vin absolut skal nydes på en trestjernet restaurant? Smager vinen ikke lige så godt, eller sågar bedre, når man sidder og nyder solnedgangen over bjergsøen? Findes der nogen bedre madras end naturens fjedrende græstæppe? Er det ikke en god servive når man får det som man vil have det, og ikke skal tækkes alle mulige andres idéer om, hvorledes man skal bete sig? Og er en godt tilpasset rygsæk ikke langt at foretrække frem for at skulle kæmpe med to uhandy kufferter og tre tasker? Et og andet siger mig at Elisabeth kunne trænge til at genopleve tidligere tiders dyder, måske det så viste sig at det ikke var nødvendigt at slæbe halvdelen af Matas' varelager med på en weekendtur.
http://www.berlingske.dk

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.