Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 29. maj 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Tøjfirmaet Diesel nedgør afrikansk kultur Tirsdag, 29.05.01

Ifølge "The Daily African"s flotte tillæg Lifestyle, der handler om, hvordan man skal se ud og tale i Den Afrikanske Union, er de velstående afrikanere, verdens overklasse, netop nu engageret i velgørenhedsprojekter, der skal rejse penge til at mætte de sultne munde i hungerkatastrofens fattige Europa. "Du kan også hjælpe de fattige europæere", hedder det i den store annoncekampagne, som "The Red Spear" har igangsat for at få de rige afrikanere til at ryste op med nogle af deres mange penge. Det er noget af en omvendt verden, som vi præsenteres for med dette udsagn. Hvilket også er meningen, for rent faktisk er det rent fiktive nyheder, som udelykkende tjener til formål at gøre reklame for tøjfirmaet Diesel. Og hvad er det vi ser: Smukke, sorte mennesker, der drikker champagne, kører i limousiner, spiser kaviar og jonglerer med golfkøller - alle behørigt iklædt Dieseltøj. Man har ønsket at vende verden på hovedet, for derved at skabe blikfang, men alligevel er det ikke tilstrækkeligt gennemført. Den verden som reklamen viser, afspejler udelukkende de værdier som udgår fra poolkanterne i den hvide verdens velhaverkvarterer. Sort eller hvid - der er kun én verden der dur: The American Dream. På denne måde udviser Diesel en frapperende mangel på respekt for afrikansk kultur, en kultur som er langt ældre end The American way of life. Hertil kommer at man har lagt beslag på webadressen dailyafrican.com, et domæne som burde forbeholdes et afrikansk firma, samt at det af de påståede "nyheder" ikke umiddelbart fremgår at der retteligt er tale om en sarkastisk reklame. Udelukkende på grund af ussel mammon. Jeg græmmes!
http://www.dailyafrican.com/home.html Link ikke længere aktivt!

Kommentar Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.