Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 1. jun. 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Asmus Nørresleth bestiger Mt. Everest for anden gang Fredag, 01.06.01

Torsdag den 23. maj lykkedes det atter en gang for Asmus Nørresleth at bestige Mt. Everest, denne gang som guide for Himalayan Experience. Asmus er nok den mest progressive bjergbestiger i Danmrk, og har som den eneste bestået optagelsesprøven til ENSA i Chamonix, den nationale franske bjergskole. For nogen tid siden bestod han den første del af den lange uddannelse, og har nu lov at kalde sig aspirant guide. Men som aspirant guide må man sige han er kommet langt, da han altså har haft mulighed for at guide på Everest. At det ikke er en dans på roser at bestige Everest kan man tydeligt få indtryk af ved at læse beretningen på internettet, og som om det ikke er svært nok at tage sig selv op og ned, som guide har man også en ansvar for klienten oveni. Men så er det da godt at de har sherpaerne til at hjælpe dem. Historien er endnu et klassisk eksempel på, hvordan mere eller mindre trænede bjergbestigere køber sig til en top de knap nok er voksen, men det vil jeg så for en gangs skyld undlade at vade i, beretningen på nettet taler sit eget tydelige sprog. Men selv om det er ganske spændende at læse disse nyheder kan jeg ikke undgå at tænke tilbage på 'de gode gamle dage' for blot en halv snes år siden. Dengang tog man hjemmefra mod de store bjerge, og det var ikke muligt at få kontakt med omverdenen før man var tilbage i Kathmandu og kunne sende et postkort, som alligevel var tre uger undervejs. I dag bliver alle nyheder spredt verden over med det samme, så herhjemme når man at gennemdiskutere og herefter glemme alt om hvad der er sket. Og når så endelig man kommer hjem fra Himalaya er der ikke længere en skare af forventningsfulde venner som er spændt på at høre hvad man har bedrevet, for det ved de allerede - man er blevet old news. Så selv om der vitterlig er fordele med moderne telekommunikation bliver jeg gang på gang overbevist om, at det ikke er uden omkostninger.
http://www.himex.com/archives/everest01/updateE0119.htm
Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.