Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 7. jun. 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Racisme blandt S-togskontrollører? Torsdag, 07.06.01

Det er en almindelig hverdagsaften, og jeg er med toget på vej hjem fra arbejde. På Avedøre station stiger en nydelig sort fyr ind, og slentrer ned gennem togsættet for at tage plads i den fjerneste ende af togsættet. Øjer ham lige over kanten af avisen og tænker så ikke nærmere over det. Ikke før tyve sekunder senere to hærdebrede S-togskontrollører i skarpt trav kommer gennem toget i samme retning. Det var da godt nok underligt, tænkte jeg, for det normale er da at de starter kontrollen i den ene ende og herefter bevæger sig gennem toget til den anden ende. Så hvorfor nu pludselig banke det halve tog igennem? Svaret kom af sig selv. Det var den sorte fyr, de var ude efter, for snart stod de og diskuterede nede i den anden ende. Om fyren havde billet eller ej, ved jeg ikke, men kontrollørerne havde måske haft en mistanke om at han kørte sort, og så måtte de nødvendigvis sikre sig at han også blev kontrolleret. Der var da ellers andre personer i toget som i højere grad så ud til at køre uden billet, man kan jo efterhånden se det på folk når man kører så meget i tog som jeg gør det: hashvraget som snakkede med sig selv i kupéen overfor, eller de to unge som elegant listede ud af toget i Avedøre, men nu var der altså en sort fyr med, og så skulle netop han være den udvalgte. Når man ved, at i USA er det ganske udbredt at sorte bilister bliver standset af kontrol blot fordi de er sorte, kan jeg ikke undgå at tænke på om vi er ved at få amerikanske tilstande i vore S-tog.
http://www.dsb.dk/stog

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.