Barsebäck er rent og sikkert, og hvad angår folkesundheden langt bedre end den kulkraft, som vi danskere bruger til størsteparten af vor kraftproduktion. Risikoen for et havari på Barsebäck er mindre end én i 100.000 reaktordriftsår. Et udslip fra et havari på Barsebäck på et par dage kan sundhedsmæssigt sammenlignes med sundhedsskaderne fra røgen fra ét enkelt kulkraftværk i samme periode. Ifølge WHO vil der dø 340 personer hvert år af stigningen i luftens indhold af mikroskopiske røgpartikler, hvis Barsebäck lukkes. I realiteten er Barsebäck en meget sikker reaktortype med mere end 10.000 reaktor-år på bagen, og anlægget er desuden forsynet med en kraftig afskærmning og et specielt 99,99-procent filter. Set fra et helbredssynspunkt kan Barsebäck sammenlignes med et dansk kraftværk, der kun producerer energi et par dage hvert 100.000'ende år. Med en bevaring af Barsebäck vil man minimere risikoen for effektkritiske situationer (som kun kan afhjælpes ved at fyre op i ældre, forurenende kraftværker), og værket vil tilmed reducere den samlede udledning af CO2 med henved 7 mill. ton pr. år, hvilket er mere end 10 procent af hele det danske eller svenske udslip. Set fra drivhuseffekten eller folkesundhedens side er det urimeligt at anvende kulkraft i stedet for ren og sikker kernekraft. Hele Sverige forurener med 56 mill. tons C02 årligt, og lille Danmark gør det samme, fordi Danmark bruger dobbelt så meget fossilt brændsel som Sverige. Så ved fortsat at holde liv i Barsebäck vil vi reducere mængden af kulstøv over København og Skåne og redde ca. 340 mennesker om året fra at dø af hjerte- og lungesygdomme. I hvert fald ifølge civilingeniør Tor Wadmark fra Skåne.
http://www.ing.dk