Der er ved at gå agurketid i det danske mediebillede, og i dag erfarede jeg at en af mine faste kilder til information, nemlig Politikens ugentlige Internettillæg nu er gået på sommerferie og blevet afløst af Sommermagasinet. Og den sektion er da også ganske udmærket, men der mangler li'som noget i indholdet. Så i stedet har jeg i dag valgt at kigge lidt på den mere dagligdags side af den teknik vi alle er omgivet af i dag. Og hvor ofte vi egentlig bliver afkrævet forskellige logons, passwords og pin-koder for at kunne foretage os noget. Sådan en helt almindelig dag som i dag kan det hurtigt løbe op i en halv snes stykker. Det starter allerede om morgenen når jeg kommer på arbejde og skal taste min kode for at komme ind på arbejdspladsen, og flere gange til før jeg endelig er på mit kontor. Så skal computeren startes op - nyt logon og password, og når jeg skal trække på de forskellige administrative systemer har de hvert sit eget logon og password. På vejen hjem fra arbejde skal jeg måske købe ind og afregne med dankortet - ny pinkode - inden jeg er hjemme igen. Min egen computer kræver ganske vist ikke noget password for at blive startet, men der er et sæt logon/password for at gå på nettet, et andet for at checke min mail og et tredie for at opdatere denne hjemmeside. Og går jeg så i gang med regnskabet for Dansk Bjergklub som jeg også fører er der i første omgang nye passwords for at åbne programmet, siden følger separate logons når jeg skal afhente post fra PBS's netværk eller hente informationer fra banksystemet. Plus et separat password for hver pengeoverførsel der skal finde sted. Og et lignende system har jeg for min private bankforbindelse. Hvilken velsignelse det bliver når først irisscanninger bliver almindeligt udbredt.