Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 31. aug. 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Rejseplanen - nu også for bilister Fredag, 31.08.01

Det er ganske vist hverken tidspunktet for at planlægge den årlige sommertur til Alperne eller kørselsfradraget til selvangivelsen. Alligevel synes jeg lige jeg vil give Shells turplanlægger et par ord med på vejen. For mens det i nogle år ikke har været noget problem at planlægge sin rejserute fra A til B når man benytter offentlig transport, da man blot har kunnet gå ind på www.rejseplanen.dk for at få svaret, har det været lidt mere besværligt når man er i egen bil og selv er herre over, hvilke rejseruter man vil vælge imellem. Men Shell har udviklet en netbaseret rejseplanlægger til bilfolket, hvor man blot kan indtaste start- og slutpunkt samt om man ønsker den korteste eller den hurtigste rute. Og fodret med disse data tygger maskinen lidt over sagen et minuts tid, hvorefter man får rejseruten, specificeret med alle kryds med retningsændring, kortudsnit og det hele. Og kørselsvejledningen kan bruges, uanset om man blot skal en tur rundt om hjørnet eller planlægger sin tur til Sydfrankrig. Da jeg testede siden var det jo meget nærliggende at teste ruten til Saas Grund, og her viste det sig at den foreslåede rute virkelig er den hurtigste med de givne muligheder, og ikke blot benytter vejnettet. Således blev ruten lagt både med færgen til Puttgarden og med biltog gennem Lötschberg, selv om der i begge tilfælde findes motorvej udenom. Og på det lokale plan fik jeg syn for sagn om, at den hurtigste vej med en teoretisk bil på arbejde fortsat ville være via Lyngby, selv om turen derved sniger sig op på 28 km. Hvilket jo ikke er så tosset når man skal beregne kørselsfradraget. Tidsforbruget (excl. trafikpropper) ville være 28 minutter, hvilket dog kun er tre minutter mindre end med toget, som til gengæld kun kører 20 km. Men det er en ganske udmærket side, som tilmed er ved at blive udbygget så man kan søge på hoteller eller seværdigheder langs med ruten. Så inden du planlægger den næste biltur skulle du måske kigge indenom denne side. Og som et lille P.S.: Dagens afsnit er ikke sponsoreret af Shell!
http://www.shellgeostar.com Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.