Det er dagen derpå. Dagen efter terroristangrebet på USA, som jævnede World Trade Center med jorden og tog livet af måske tusinder af mennesker. Uskyldige civile, som blot havde gjort deres pligt og var mødt på arbejde, måtte lade livet som redskab for sindssyge fundamentalistiske terrorister. Både i USA og herhjemme virkede det som om alt var sat på vågeblus, og det var umuligt at koncentrere sig om arbejdet. I aften afholdes der mindegudstjeneste i København, og i morgen vil der være et minuts stilhed over hele landet, i sympati med de mange omkomne. Men det er dog ikke hele landet der ruger over terroristangrebet. I går aftes udbrød der spontane jubelscener blandt palæstinensiske befolkningsgrupper i Odense og på Nørrebro over det 'vellykkede' angreb på arvefjenden USA, og det er virkelig noget som kan få sindene i kog. Man kan have sympati for dem som kæmper for en sag, men man kan på ingen måde have sympati for de midler der bliver taget i brug. At fejre angrebet på denne måde er direkte at træde på de efterladte. Har man mon nogensinde set danskere der fejrer israelske angreb på Palæstina? Og ikke engang USAs angreb på Irak under Golfkrigen udløste jubelscener. Ofre er ofre, og de skal respekteres uanset nationalitet. Disse palæstinensere ønsker tydeligvis ikke at vedkende sig den civiliserede og danske levemåde, og man må derfor spørge sig selv hvad disse folk så egentlig laver her - ud over ballade. Men der findes dog også danskere som har problemer, der helt overskygger katastrofen i USA. I toget på vej hjem fra arbejde kunne hele kupéen lytte med på en fyr som i sin mobiltelefon højlydt beklagede sig over, at det internationale fodboldforbund FIFA havde aflyst de næste par dages planlagte fodboldkampe på grund af tragedien. "Hvorfor skal vi lide under det?" lød hans råb om hjælp. Ja, den fyr må vel siges at have forstand på at lide et tab. Jeg lader udsagnet stå til du zapper.
http://www.ing.dk
http://www.sol.dk Link ikke længere aktivt!