Furesøen lige nord for København er landets dybeste sø, der går ned til 36 meter. Men søens store spildevandsbelastning har i årtier gjort vandet næsten uigennemsigtigt af alger, og om sommeren har man i perioder knapt kunnet se en meter ned i den grønne suppe. Furesøens største problem er mængden af fosfor i bundlaget. Fosfor er ren næring for algerne og frigives om sommeren, når ilten er lav i bundvandet. Visse alger henter fosfor ved bunden og bruger det til vækst oppe i sollyset tæt ved overfladen. Resultatet bliver en suppe af grønt og uklart overfladevand, hvor lyset lukkes ude, og ingen vegetation kan leve på få meters dybde. Det anslås, at der er ophobet ca. 77 ton fosfor på Furesøens bund, så det vil tage meget lang tid inden vandet af sig selv bliver klart, og man har nu besluttet at ville hjælpe naturen lidt på vej. Målsætningen for Furesøen er ifølge Frederiksborg og Københavns amter, at vandet indenfor 12 år skal have en sigtbarhed på mindst 4 meter og et fosforindhold på kun 0,04 mg pr. liter. Først og fremmest skal problemet med ophobet fosfor løses, og det sker lettest gennem iltning af bundvandet. Teknikken går ud på at sende ilt i gasform gennem et par slanger ned i søens tre dybeste områder. Hullerne i slangens udløbere er så små, at ilten siver ud og opløses i vandet og ikke bobler op til overfladen, en metode der med stort held har været brugt siden 1980 i Hald Sø ved Viborg. Her opnåede man allerede efter det først års iltning et lavere fosforniveau og en langt større sigtbarhed i vandet. Et andet problem er overfloden af skidtfisk, især brasen, der har en fordel af det grumsede vand og samtidig er næringskonkurrent til rovfiskenes yngel, og samtidig sætter en mængde planktonspisende afkom i verden. Biologerne regner med, at der skal fjernes op mod 80 % af Furesøens bestand af store brasen, eller ialt ca. 200 ton skidtfisk hvis det skal have nogen længerevarende effekt, hvilket vil foregå med bundgarn, vod og nedgarn i bestemte områder og på de lavvandede gydepladser om foråret. Projektet forventes at komme til at koste omkring 20 mio kr. og håbes delvist finansieret gennem EU's LIFE-pulje, så det kan tage sin begyndelse i efteråret 2002.