|
|
Støttegruppe for Deeq Ahmed Mohamed
|
Mandag, 08.10.01
|
Sagen om den 17-årige somaliske dreng Deeq Ahmed Mohamed, der blev efterladt af sin mor i Etiopien spøger stadig. Som jeg før har beskrevet i min klumme kom problematikken tidligere på måneden op at vende da MF Ole M. Nielsen fra Kristeligt Folkeparti stillede spørgsmål til indenrigs- social- og justitsministeren om overtrædelse af FNs børnekonvention ved ikke at tage hensyn til barnets tarv, og på det mere jordnære plan har en gruppe kvinder i København nu oprettet en støttegruppe for Deeq. Ud over at bevare kontakten med Deeq giver den danske støttegruppe også moralsk og social opbakning og ikke mindst støtter Deeq økonomisk. Støttegruppen har tilbudt ham bolig når han vender tilbage til Danmark, og man har iværksat en indsamling for at skaffe midler til flybilletten hjem. For som gruppens talskvinde, Amélie Wadi siger: "Denne sag gør ondt helt ind i hjertet". Amélie kan træffes på adressen
amelie.wadi@caramail.com
|
|