Navigation: Quicklink   
Start  >  Blog 
> 26. okt. 2001
 
Foregående    Index    Dette tema 

  UIAAs strategiske planer for fremtiden Fredag, 26.10.01

Som mange andre foreninger oplever også også UIAA en stigning i antallet af arbejdsopgaver. Dette blandt andet takket være en stigende anerkendelse blandt autoriteter og samarbejdspartnere i et bredere aspekt samt et kraftigt stigende engangement indenfor konkurrencesport, hvilket ICC og ISMC hver bærer en broderpart af. Men denne succes er ikke et ubetinget gode, og idet langt de fleste funktioner udøves af frivillig arbejdskraft har man nået et punkt hvor det vil være nødvendigt at ansætte yderligere professionel assistance. Konkret er der tale om at ansætte Roger Payne som Development and Sports Director. Roger kommer fra en tidligere stilling som generalsekretær i BMC og har sideløbende arbejdet i UIAAs Mountaineering Commission i mange år. Sammen med yderligere administrativt personale vil det betyde en væsentlig stigning i UIAAs omkostninger, men man ønsker ikke at hæve kontingentet væsentligt af den grund. I stedet tærer man i første omgang på formuen, og herudover er det meningen at den nye direktør blandt andet skal gøre gavn for sin løn ved at skaffe sponsorer og yderligere indtægter til UIAA. Det er dog ikke nok blot at ansætte nyt personale, man skal også vide hvor kursen skal lægges, og det tredie element i den strategiske plan er at definere opgaver og formål for både UIAA og de enkelte kommissioner og råd. Denne del af arbejdet er allerede gjort, og fremover gælder det 'blot' om at implementere de mange ønsker og målsætninger. Mange af problemstillingerne og forslagene til løsninger har jeg allerede været inde på under de enkelte kommissioner, men for selve UIAAs vedkommende er det nok den vigtigste opgave, ud over finansieringen, at forbedre kommunikationen både internt mellem de enkelte afdelinger af UIAA og mellem UIAA og eksterne organisationer. Dette skal ske både ved en forøget brug af Internet, flere pressemeddelelser, en forøget udbredelse af tidsskriftet UIAA Journal (som i øjeblikket kun distribueres i ca. 3500 ex. på verdensplan) samt flere informationsfoldere. Med en større synliggørelse af UIAA er der også bedre chancer for at forbedre økonomien.
http://www.theuiaa.org

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.