Det er sent om aftenen. Landskabet er badet i et iskoldt og spøgelsesagtigt blåligt skær. Der hviler en yderst trykkende stemning over stedet, i det fjerne høres staccato og dumpe slag og det føles næsten som om de dybe bastoner trænger ind under huden. Midt i lysningen bevæger en sort skygge sig på underlaget, kravler rundt og udstøder en uheldsvarslende tuden der ekkoer fra de nærstående vægge. Skyggen raver rundt, kigger op med lynende øjne, springer så op og råber på to sorte knogler ... Vi er til koncert i Lille Vega med norske Madrugada. Bandet som ikke lader sig rubricere under nogen bestemt genre, men har helt sin egen stil. Lidt Massive Attack, en smule Beckerlee, et nip af blues, en håndfuld dyster stemning fra de store norske vidder, og så et ordentligt drys syret Doors til at binde det hele sammen. Forsangeren, den langhalsede Sivert Høyem har en eminent stemme, der i den grad forstår at tryllebinde sit publikum. Spændende over flere oktaver formår han at indgyde denne specielle stemning der altid er til en Madrugada-koncert, og selv om de fire øvrige musikere også kunne deres kram bliver de let reduceret til et simpelt backing-band af Siverts karisma. Koncerten tog sin begyndelse hvor de udgivne albums sluttede, nemlig med sidste nummer fra deres nyeste album 'The nightly Disease': Only when you're gone, og så blev vi ellers taget på en tur ind i Madrugadas syrede univers og besøgte undervejs klassikere som Hands Up, The Frontman, Nightly Disease og Belladonna. Opførelsen af den syrede og mega-extendede udgave af Two Black Bones, også fra 'The nightly Disease' var helt klart koncertens højdepunkt, og man kunne kun beklage at der ikke var lidt mere af samme skuffe. For Madrugada har virkelig potentiale ud i de mere okkulte og obskure hjørner af musikverdenen. Og det er i sådanne situationer man kunne ønske sig at deres musik ikke var helt så poleret og perfekt som den ofte fremstår. Men bevares, et nummer som Strange colour blue får stadig salen til at koge, men hvorfor blev vi så snydt for et så oplagt nummer som Norwegian hammerworks corp.? Især når et par af de øvrige numre blev fremført to gange. Men måske det er en del Madrugadas image, en smule mystisk, mytisk og uforudsigeligt. Madrugada ved man aldrig helt hvor man har, og det er måske egentlig meget godt sådan.
         
http://www.madrugada.net Link ikke længere aktivt!