Det er et paradoks, at netop verdens fattigste lande udkæmper dyre krige med alvorlige materielle såvel som menneskelige omkostninger. Hvordan kan det være? Det har Rasmus Heltberg, lektor i udviklingsøkonomi, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet undersøgt nærmere, Efter granskning af statistikker og videnskabelig litteratur om emnet opsummerer han fire risikofaktorer, som økonomer typisk fremhæver som årsagerne til de mange borgerkrige i fattige lande: Fattigdom og den deraf følgende sociale ulighed; fraktionalisering; høj befolkningsvækst og kamp om de tilbageværende ressourcer; samt endelig store naturrigdomme, der i første omgang skaber ensidige økonomier og korruption, og senerehen kan tjene til at finansiere våbenindkøb. "Mens sociologer udlægger kimene til borgerkrigene som gruppers og klassers kollektive utilfredshed, er økonomer mere tilbøjelige til en forklaring, der går på enkeltpersoners grådighed" siger Rasmus Heltberg, og som skoleeksempel nævner han de forskelligtrettede udviklinger der har kendetegnet Mozambique og Angola, to lande, der begge opnåede selvstændighed i 1975. I Mozambique blev selvstændigheden efterfulgt af en lang og blodig borgerkrig mellem regeringshæren og en Sydafrika-støttet oprørsbevægelse. Og da støtten stoppede i begyndelsen af 90'erne ophørte borgerkrigen også, og landet blev genopbygget takket være international bistand. Helt anderledes er det derimod gået i Angola. Angola indledte også sin selvstændighed med borgerkrig, men da krigsstøtten udefra ophørte kunne oprørsbevægelsen fortsætte sine kampe, finansieret af de rige diamantminer, der var i deres besiddelse. "Uanset om man har sympati eller ej for en oprørsgruppes bekæmpelse af en regering, så undermineres udviklingsbestræbelserne af de voldsomme metoder, oprørerne typisk må ty til for at skaffe midler til våben. Om det så er ved kidnapninger, narkotikaproduktion eller udplyndring af naturressoucer," siger Rasmus Heltberg, og mener man bør definere fattigdom bredere, end økonomer typisk gør det, for selv om et land på papiret er rigt, kan der sagtens være udbredt analfabetisme, manglende politiske rettigheder, menneskerettigheder og jordrettigheder, altsammen faktorer som kan puffe land nærmere fattigdom og borgerkrig.
Development Economics Research Group