I går eftermiddags var det endelig lykkedes mig at kunne gå sådan nogenlunde til tiden fra arbejdet, så det var stadig lyst da jeg travede hjem fra stationen. Så for en gangs skyld kunne jeg nyde gaden i dagslys. Jeg var endnu ikke nået forbi det store træ på torvet, da en velkendt ringlen hørtes oppe fra træet. Kiggede op, og i samme øjeblik lettede en flok fugle fra træet og fløj rundt over byggeforeningshusene, mens de ringlende triller gjaldede i vilden sky. Silkehaler. Det var tydeligt at efteråret er ved at gå på hæld, og at det ikke varer længe før vinteren indfinder sig. Silkehalen er virkelig en årstidens karakterfugl, der i store flokke invaderer disse sydlige himmelstrøg når føden længere oppe i Skandinavien bliver for knap. På samme måde som den velkendte hvinen af mursejlere i maj varsler sommerens komme, er det her i november-december silkehalens ringlen der varsler vinteren. Og mon ikke også det er ved at være på tide. Bladene er efterhånden alle faldet af træerne, og de første granguirlander er for længst hængt op på gader og stræder i byen. Det varer ikke længe før solen er gået ned når jeg kommer fra arbejde, men på den anden side er der mindre end fire uger til det går den anden vej. Og lad os så håbe vi kan få en anstændig vinter og ikke al det nulgrads sne og sjap roderi som vi kun kender alt for godt.